Nyheder : )

• Thomas skifter skole(10/4/2012) » Thomas skifter til Skolen ved Kæret fra det nye skoleår med start ultimo August 2012. Han glæder sig og det gør familien så sandelig også......så kan vi få en professionel skole langt om længe som tager familien alvorligt. • Thomas har fået målt kraftigt forhøjet Nagalase-niveau(20/3/2012) » Thomas har været igennem en speciel blodprøve-test - via egen læge - som viser et kraftigt forhøjet Nagalase-niveau. Tallet er et udtryk for en kraftig virus-infektion med en retrovirus af en ikke nærmere specifik art. Der kan være tale om XMRV-virus(Xenotropic Murine Leukemia Virus Related)som er en speciel musse-virus, eller også er der tale om een af to andre retro-vira: HHV-6(Human herpes virus) eller HIV(Human immunodeficiency virus). Der igangsættes snarest en behandling mod dette så tallet kan komme ned. Behandlingen er med indsprøjtninger med GcMAF - et stof som kroppen selv producerer, blot ikke nok. Se mere på siden her om dette alvorlige emne, under punktet test's, og læs her mere om hvad vi har i sinde at gøre ved det. • Ændringer i kosttilskud m.m.(26/1/2012) » Vi er nu igang med en større omfordeling af Thomas' kosttilskud. • Konfirmation(1/5/2011) » Thomas er nu blevet konfirmeret i Skibby Kirke og det gik bare super godt. Han var bare så sød og tog det hele som det kom. Perfekt fest bagefter med familie og nære venner på Gerlev Kro :o ) • Epilepsihospitalet(11/2010) » Thomas med familie har været indlagt på EMU'en på Filadelfia i Dianalund til 24 timers EEG-klassifikation m/ videooptagelse, for fastlæggelse af fokus for hans neurologiske støj. Det blev foretaget meget professionelt af Filadelfia's Læger & Sygeplejersker og er nu fastlaft helt konkret. Stor lettelse for hele familien og der er nu igangsat en optimering/ omlægning af Thomas' medicinske behandling. • Tomatis lyttetræning(11/2009) » Thomas har nu gennemført det fulde program på ialt 3 moduler på Hillerød lyttecenter, og det har ændret hans liv en hel del i den rigtige retning. Er meget mindre lydfølsom nu og er meget mere med i vores dagligdags gøremål end før :o ) Se link og info. nedenfor ! • GFCF-diæt(02/2009) » Vi er nu lykkedes med at fremstille vores eget hjemmelavede Gluten og Mælkefrie kernebrød som bare er lækkert, og som ikke smuldrer. SÅDAN MOR ! (se opskriften nedenfor). • Udvidet skoletid (08/2008)» Thomas er nu i skole i hele 4 timer uden Far, alle ugens dage.... Og vi er startet på weekendaflastning hver 14 dag ! • Nye hjælpemidler(07/2008) » Er nu godt igang med vores "Roll-talk PC", med flere og nye selv-producerede programmer til Thomas - samt skoleskemaet :o )

Alternativ behandling af ideopatisk autisme & epilepsi

Baggrund

Kreacom er en portal som nøje følger livets gang for Thomas Aggerholm Jensen. Thomas' neurologiske alder en en del bagud set ifht. hans kronologiske alder. Baggrunden for denne forskel ligger i, at Thomas fik såkaldte: "Infantile spasmer" som ca. 4 måneders baby. Det er muskelkramper som typisk kommer i serier flere gange om dagen og natten, og det betød på det tidspunkt, at Thomas blev nødt til at få en hel del medicin for at dæmpe disse ubehagelige muskelkramper ned. Ulempen var dog, at medicinen også dæmpede muskeltonus(styrke), koordination, balance og reaktionsevne tilsvarende ned, og dermed lagde låg på disse udviklingsmæssige meget vigtige færdigheder, så Thomas kom bagud i udvikling alt for tidligt i sit liv. Alt dette betyder at Thomas idag har en hel del at indhente, primært i sin kommunikations-udvikling, så derfor er der fuldt fokus på netop dette område i hans hverdag. Thomas har gået i specialbørnehaven Vasebæk i Køge og blev her trænet af fysioterapeuter og talepædagoger samt fik god social kontakt med de andre børn og voksne. De seneste år har han været tilkoblet den private specialskole Specialskolen Bramsnæsvig.

Vi har nu arbejdet med ernæring som behandling, i snart 8 år.

Vi har også været på den Ketogene Diæt via Dianalund i 2004 til 2005, så vi kender godt til det med at måle ketontallet, samt veje maden :o )

Vi gik faktisk langsomt væk fra Ketogen-diæten med dennes ratio-beregninger mellem fedt og kulhydrat/protein via Atkins kuren over SCD-diæten, som vi har så har fulgt i et par år.

Nu er vi ude af den rene SCD-diæt og mere over i en ren mælke og glutenfri type (se opdateret menu'er nedenfor fra primo 2012), holder dog stadig fast i ingen polysaccarider kun de nemt optagelige monosaccarider.

Vi er idag medlem af en del Ernærings-fora på nettet som dagligt udveksler

erfaringer mellem dets medlemmer som giver gode råd til hinanden. Det er super godt men kræver meget af en for at holde sig ajour, til gengæld giver den en rigtig meget viden og erfaring tilbage fra de andre (se link 24, nedenfor). Super godt - kan varmt anbefales !

Menu'er for een hel dag (@ 2200 kcal):

1. Morgenmad

Økologisk hirsegrød m/ frugtkompot og mineralvand.

HirseGrød

2. Middagsmad

Økologisk mælke-/glutenfrit rugbrød m/ mælke-/glutenfrit pålæg på som: Leverpostej, kødpålæg, æg m.m.

Rugbrød

3. Eftermiddagsmad Rugbrød

Økologisk mælke-/glutenfrit rugbrød m/ mælke-/glutenfrit pålæg på som:

Leverpostej, kødpålæg, æg m.m.

4. Aftensmad Frokost opdelt :o )

Fiskeret m/ bønner, grøntsager og en skive brød.

OBS ! Vedr. energibehov og dermed dagligt behov for energiindtag fra maden, henvises f.eks. til denne side her.

Mandel-Kiks

Fremstilling af små sunde mad-kiks, lavet på mandelmel og andre nøddetyper. Se denne opskift på nogle rigtigt dejlige mandelkiks som kan benyttes fuldt påhøjde med chips eller lign., eller blot som et lille hyggemellemmåltid, bare

meget sundere og blodsukker-stabiliserende.

Gluten & Mælkefrit kernebrød (100% rent)

Hjemmelavet broed

Til 4 brød bruges:

1,5 l. lunkent vand

37,5 g. HUSK

150 g. gær

275 g. kikærtemel

275 g. boghvedemel

350 g. mandelmel

275 g. hirseflager

300 g. groft blendet kerner (solsikke, hørfrø, nødder, sesam, græskar)

Salt/peber

Lun vandet og tilsæt gæren.

Blend kernerne i en løghakker ell. lign.

Bland alle ingredienser i en røremaskine og rør dejen i 15 min.

Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time

Del dejen i 4 forme (anbefaler silikoneforme, da dejen ikke hænger fast)

Bag brødene v/200° i ca. 40 min. i varmluft.

Brødene er fryseegnet.

Energifordeling:

Energi i færdigt brød:

286

Kcal / 100 gram

∑ Protein:

16,1

∑ Fedt:

35,9

∑ Kulhydrat:

48,0

Sum:

100,0

Ratio = fedt / (protein+kulhydrat.):

0,6

Probiotic

Læs mere om Probiotic her.

Samt mere her om de patogene bakterier man kender til idag og deres indvirkning på os mennesker og ikke mindst børn ;o

Fremstilling af hjemmelavet Yoghurt

Hermed vores gennemprøvede metode for fremstilling af gedemælk- eller komælks Yoghurt som bliver 100 % fri for laktose, hvis man altså holder tiderne meget præcist som beskrevet herunder :o )

PS !

VIGTIGT !

Man må IKKE benytte mere end en fjerde-del til halv-delen af en teskefuld et par gange om dagen når man starter op på yoghurten, hvis man ikke er vant til at få denne særdeles potente probiotic yoghurt ned i maven, da det ellers vil give meget kraftige Die-Off symptomer efterfølgende(få dage efter....).

Det foretager sig dog typisk ret hurtigt, når der indfinder sig en ny balance i tarmfloraen. Die-Off symptomerne er typisk en forbigående forværring af symptomerne man behandler for.

PS ! Trikket er at skaffe den rigtige Yoghurt starter(pulver) fra USA inden man går igang(se linken nedenfor). Det er MEGET drøjt i brug, så det er ikke noget som skal afskrække een fra at skaffe det hjem til Danmark. Det skal blot opbevares på køl herefter, så holder det i meget lang tid.

Det andet som kan drille lidt er, at opnå den rigtige temperatur i ovnen som kun må være ca. 40 grader C. Vi har med held brugt vores alm. ovn og sat den lige under 50 grader mærket og lagt et stegetermometer ind for at justere den helt på plads, så kan det faktisk godt lade sig gøre med de fleste alm. ovne at opnå en relativ præcis temperatur på ca. 40 grader C.( +/- 5 grader er acceptabelt)

Links: ProStart Gedemælk

Der benyttes her ProStart(fra USA) som Yoghurt-starter.

475 ml. Gedemæl eller økologisk sødmælk, varmes op til 82 grader C. (skal være helt præcist, brug kasserolle & stegetermometer), tages herefter af varmen og afkøles langsomt til stuetemperatur (ca. 20 grader C.). Ovnen indstilles herefter til ca. 40 grader C. (ved alm. ovn-varme ej varmluft) og den afkølede mælk tilsættes nu 1/16 del teskefuld ProStart som omrøres meget let og sættes herefter ind i ovnen i en passende høj skål med løst låg på.
Yoghurt'en er færdig efter 24 timer i ovnen og sættes herefter på køl. Kan her holde sig frisk i ca. 7 dage.

Mandelbrød

Disse er bagt i ovn og fremstillet efter dennne specifikke menu-plan med sine egne ingredienser, specielt er det her vigtigt at skaffe mandelmelen hjem og et godt sted som faktisk også er relativt "billigt" er her. Dog kan man selv fremstille det ved at købe HELT RENE mandelflager eller halve mandler afskallet, de kan herefter kværnes helt ud i en "gammeldags" elektrisk kaffekværn.

Mælk og protein-intolerance

Mælk

Mejeri mælken indeholder omkring femogtyve forskellige proteiner, af disse
har fem været konsekvent sat i forbindelse med fødevareallergi. Forskere, der har testet folk for allergi har konstateret, at en lille, men væsentlig procentdel testet negative for sødmælk, alligevel har været positive for specifikke proteiner i mælken.

"Jeg mener, at mælk og mejeriprodukter, er absolut gift for enhver med en neurologisk lidelse", siger Dr. Robert Fried. "Ikke alene er mælk ikke en god kilde til calcium som man ellers mener den er, den mindsker rent faktisk indholdet af calcium, da calcium i mælken bliver brugt op i syre-base balancen som følge af metabolisk acidose fra mælke forbruget. Acidose (nedsat alkanitet af blod) er en katastrofe for mennesker med kramper, fordi nyrerne kun kan stå for omkring 35 procent af syre-base-balance korrektionen, og lungerne må så gøre resten. Og det betyder reelt, hyperventilation - lige hvad vi har lært med biofeedback ikke at måtte gøre, når man lider af kramper.
"Ved tilstedeværelse af metabolisk acidose" tilføjer han, " er du nødt til at hyperventilere for at genskabe balancen af brintioner i blodet, hvilket bliver fanget i den pulmonale-kuldioxids-cyklus. Hyperventilation, medfører dog betydelige blodkar sammentrækninger i kroppen og i hjernen, og dermed er det ødelæggende for iltoptagelsen til hjernen, som er mere følsom over for det end resten af kroppen.
Derfor bliver det anvendt i neurologiske undersøgelser til at producere theta EEG krampe mønstre - fordi det kan udløse anfald.

I en undersøgelse rapporteret i Journal of Applied Nutrition, med fire epileptiske børn med autisme som alle fik epilepsimedicin, blev alle behandlet med enten en glutenfri og mælke-reduceret kost eller en mælkefri og gluten-reduceret kost. Tre af de fire fik en reduktion i anfaldshyppigheden.

En anden undersøgelse, offentliggjort i Journal of Behavioral Medicine, rapporterede en tre-og-en-halv-årig dreng med tuberøs sklerose, mental retardering, og ukontrollerede kramper, som blev placeret på Feingold kost (salicylat og mad-additiv eliminering) tre seperate gange. Hver gang resulterede det i væsentlig reduktion i anfaldshyppigheden. I løbet af en enogtyve ugers opfølgning, forblev anfaldshyppigheden lav på trods af udfasningen af ét af medicintyperne for epilepsi, og kramperne blev elimineret et år senere, selv om barnets hyperaktive adfærd var uændret.

Kilde:

Treating epilepsy naturally: a guide to alternative and adjunct therapies

Af: Patricia A. Murphy

Neuropeptider

Der er meget, der tyder på, at protein intolerans har betydning for udviklingen af bl.a. skizofreni, men også for autisme, DAMP og andre lidelser med afvigende adfærd. Hvis æggehvidestoffer ikke bliver nedbrudt til højst to sammenhængende aminosyrer (byggestenene for proteiner), men bliver optaget i længere kæder med fx 7-8 aminosyrer, virker disse korte kæder som hormonlignende stoffer - peptider - der kan være giftige for nervesystemet - exotoxiner af endorfintypen. Man har især øje på gluten fra hvede og proteiner i mælk som kilder til sådanne nerveskadelige peptider. Overlæge Kalle Reichelt fra Rikshospitalet i Oslo har i mange år arbejdet med denne problematik.

Kilde:
Læge Carsten Vagn-Hansen

Dopamin og Serotonin

Dopamin og serotonin er to stoffer, som er vigtige for vores respons på opgivelsernes stress og stimuli. De virker både som neurotransmittorer og neuromodulatorer. En neurotransmittor ændrer frekvensen og intensiteten i en sendt meddelelse. Det betyder, at jo større mængde neurotransmittorer, der er til stede, desto stærkere bliver signalet. En neuromodulator fungerer som et slags filter, der tillader bearbejdelse af en større eller mindre mængde information. Dopamin og serotonin, mener man, skaber det kemiske landskab, der udgør lænken mellem omgivelserne og vore hormoner. Niveauerne af dem påvirker både vores muligheder for at omforme sanseindtryk til fornemmelser og vores respons på omgivelserne.

Nerveceller, der indeholder dopamin og serotonin, er diffust spredte, således at de er i stand til at påvirke et større område. De er langsomme i deres svar, og opfører sig, som om det er vigtigt at holde niveauerne af dopamin og serotonin inden for bestemte grænser - på samme måde som kroppens temperatur holder sig inden for et bestemt interval. Systemet med dopamin og serotonin er også maksimereret mhp. at bestemme, hvordan information skal bearbejdes. Under en kortvarig stresspåvirkning ændres disse niveauer, for senere at gå tilbage til basisniveauerne. Men hvis stressen er kronisk og ikke kan påvirkes, ændres niveauerne konstant.

Dopamin og serotonin har helt forskellige virkninger på os. Høje niveauer af dopamin fører til en klarere tænkning og til en mere koncentreret adfærd. Amfetamin virker for eksempel ved at forhøje dopaminniveauerne, hvilket gør, at man kan holde sig koncentreret og vågen i længere tid. Ved slutningen af en stimulerende og stresset dag har vi opbrugt det meste af hjernens dopamin, og føler os derfor udkørte. Når vi sover, kan hjernen fylde dopaminniveauerne op, så vi kan vågne friske og udhvilede til en ny dag.

Lave niveauer af dopamin sættes i forbindelse med depressioner, uklar og rodet tænkning og en manglende evne til at blokere for ydre signaler. Det er derfor, at vores koncentrationsevne mindsker i løbet af dagen, og at det hele igen føles lettere efter en god nats søvn. Dopamin driver også det motoriske system.

Serotonin mindsker på den anden side informationsstrømmen og kontrollerer mængden af den information, som skal behandles. Serotonin letter vores sociale adfærd, ligesom vores uro og frygt mindsker, når vi har nøje niveauer af serotonin. Når vi lige har spist og får en følelse af tilfredshed, skyldes det en forhøjelse af serotoninniveauerne.

Dopamin og serotonin styrer vores behovssystem: Dopamin signalerer, at vi "må have det", mens serotonin signalerer, at vi "har fået det". Når vi føler begær efter at få dækket de grundlæggende behov for mad, sex og tryghed, stiger dopaminindholdet i hjernen, for at vi skal blive årvågne og fokuserede. Muskelaktiviteten øges også, så vi får mulighed for at skaffe det, vil vil have. Koncentrationen af serotonin synker samtidig, for således at øge vore muligheder for aktivt at tilfredsstille vore behov. Når dette er sket, stiger serotoninindholdet igen og fortæller hjernen, at nu har vi fået behovet tilfredsstillet. Mætheden, at opnå det, man har søgt, fører til et stadium med høje niveauer af både dopamin og serotonin. Hjernen har så opnået en tilstand af biobalance, og smerten eller begæret er ophørt. Vi føler os tilfredse.

Kronisk stressede omgivelser kan enten give forhøjede eller sænkede niveauer af dopamin, men fører altid til sænket serotoninniveau. Abnormt lave niveauer af serotonin kan resultere i umotiveret vrede, aggressivitet og impulsiv opførsel. Det er også associeret med fedme, lyst til kulhydrater, alkoholisme og depressin. Hvis man helt fjerner serotoninen fra en rottes hjerne, fører det til en tvangsmæssig seksuel aktivitet og en utrolig ædelyst, som ikke fører til nogen mæthed.

I livsfarlige situationer beskytter hjernen os mod overbelastning ved at forhøje koncentrationen af serotonin. Det er derfor, at vi kan se ting i slow motion ved for eksempel en ulykke. Ved meget høje niveauer kan vi få det dårligt og kaste op. Vi kan blive stive af skræk, fordi serotoninen hæmmer dopaminens bevægelsersfremmende aktivitet. Sådanne traumatiske oplevelser husker vi for det meste meget lidt af.

Kilde:
Det selvhelbredende menneske v/Susanna Ehdin

Thomas Aggerholm Jensen - 2009

Thomas 2010